Opbyg, stabilisér og fundér dit virke

  • At finde din mission og sætte retning

  • At finde din mission og sætte retning

For at opbygge et virke (en virksomhed), så må vi mærke det, eje det og turde det. Og vi må have et klart billede af det - og sætte kurs mod at nå det.

Vi kan have mange billeder af, hvad vi gerne vil folde ud og bruge os selv til. Måske drømmer du om at afholder kurser, gruppeforløb – eller måske flere klienter i din praksis. Måske er din vildeste drøm at starte et fællesskab op med dit virke - eller noget helt andet. 

Hvad kan du forvente?
På dette kursus får du hjælp til at sætte retning og finde din vej ud til dine kunder/klienter, så de kan finde DIG! Og så de kan mærke dig, og dermed vide, at det præcis er dig, der har lige det, de har brug for.

Det starter med dig.
Det starter med dit eget fundament. For uden dit eget fundament, har du ikke noget sted at stå og gå ud fra, med dit virke og dine gode hensigter.

De 5 moduler er nøje tilrettelagt, så vi arbejder med at lægge fundamentet – dit og dit virkes ”rod-chakra”, udfolder dine kreative idéer og sætter fokus på, hvordan du kan komme ud til dine deltagere.

Vi undersøger din mission og vision på et højere og dybere plan. Hvad mon det er, du er skabt til at udfolde? Hvordan giver det mening for dit liv, for dig selv og for andre?

Derfra går vi videre til en af de vigtigste byggesten i fundamentet, nemlig din forretningsplan. Vi går kreativt til værk, så det ikke bliver ”endnu et dokument” i skuffen.

En anden vigtig byggesten er dit budget. Du vil få hjælp til at finde din vej fra din nuværende situation til din ”drømme-situation”. Altså, hvordan kan du bygge bro fra ”nu til dér”?

Vi skal derfra se videre ind i, hvordan du kan tiltrække de klienter/deltagere, som netop du skal hjælpe. Mange har modstand på markedsføring, og med god grund. Andre markedsfører sig meget, uden der helt kommer det ud af det, som ønsket. På dette modul ser vi på de blokeringer og modstande der måske er. Vi arbejder med at turde eje vores ”mission og vores kraft”, stå med det, også når der er modstand. Og så arbejder vi mere konkret ned i, hvad det er, der virker og hvordan det kan tilpasses dig, så du føler, det er sandt at vise dig og dit, ude i verden!

Der er et helt modul med alt det lavpraktiske i forhold til lovgivningen. Det ligger lidt senere på kurset, for at give mulighed for, at få gang i ”det sjove” først. På den måde kan det mærkes, hvad det er, jeg gør det hele for. På det modul får du alt det lovmæssige ind under huden, du vil få gode tips til din bogføring og GDPR, og du får skabeloner og adgang til et helt kursus i GDPR, så du kan få lagt endnu et par sten i dit virkes fundament.  

Kurset afrundes med fælles sparring, oplæg til fremtidig arbejde og netværk, samt dannelse af en platform, hvorfra alle deltagere kan støtte og hjælpe hinanden og samtidig få spejlinger og støtte fra os.


Praktisk

Uddannelsen indeholder 5 moduler á 2 dage med relativt kort tid imellem for at holde momentum. 

Underviser
Det er Dorte, der underviser på dette kursus. Dorte har før afholdt gruppeforløb med fokus på opbygning af praksis, underviser i klinikvejledning og GDPR - og har været selvstændig i flere omgange igennem livet. Her er både den venstre og højre hjernehalvdel på banen, og det er Dorte "ekspert" i at navigere i. 

Undervisningen er en blanding af kreative tilgange og mere konkret og håndgribelig hjælp og undervisning.

Mødetider
Vi mødes alle dage klokken 9.30 - 16.00

Forplejning
Der vil være kaffe, te og frugt igennem dagen. 
Du skal selv medbringe frokost. Der er køleskab men ikke mulighed for at varme mad.  Der ligger både bager og Netto indenfor 10 minutters gåtur.

Medbring
Udover frokost, er det en god idé at medbringe computer, notesbog og et åbent nysgerrigt sind.. 

Adgangskrav
Du er måske uddannet psykoterapeut, 3.-4. års studerende og parat til at sætte igang. Eller måske er du massør, alternativ behandler eller coach. 

Vigtigste krav er, at du er klar til at tage dig selv og dit virke alvorligt og gå vejen. 

Pris for hele forløbet
Hele forløbet koster kr. 10.000 plus moms – i alt kr. 12.500. Du betaler kr. 5.000 plus moms forud, og resten forfalder 14 dage før første modul.

(På modulet får du i løbet af undervisningen vejledning i, hvordan du kan trække beløbet fra i dit regnskab og hvordan du skal forholde dig til moms ).

Ratebetaling
Du har mulighed for at betale kr. 5.000 plus moms forud og resten delt i 4 rater á 1.250 plus moms, der forfalder lige før hvert modul på 1.-4. modul. 

Tilmelding
Du tilmelder dig uddannelsen via knappen nederst på siden. 

BEMÆRK - at tilmelding og betaling er bindende. Ved afmelding tilbagebetales forudbetaling ikke. Ved framelding senere end 4 uger inden opstart, forfalder det fulde beløb til betaling. 


Oversigt over moduler

Tryk på modulet for at se beskrivelse


Modul 1 : 22.-23. april 2022 ! Din mission og vision

Når vi virkelig udfolder vores sande kald eller mission i livet, bliver det en leg at ”gå på arbejde”. Til gengæld kan det være svært at finde frem til, hvorfor det føles tungt eller svært at komme op om morgenen, når vi kommer for langt væk fra det, der er sandt for os.

For virkelig at manifestere vores virke eller vores kald, bliver vi nødt til at kunne se det for os.

Vi har brug for at have et billede af ”målet”, for at vi kan lægge stenene på den vej, vi skal gå, for at folde det ud i hele sin helhed. Uden retning, vil vi gå på må og få, og efterhånden kan vi miste følelsen af, at vi selv er kaptajn på vores eget skib.

Igennem kreative processer, arbejder vi os dybere ind til, hvad det er, du er ”kaldet” til at folde ud i dit virke. Det, som både giver mening for dig og for de mennesker, du skal hjælpe/hjælper.

Undervisningen bliver en blanding af forskellige kreative tilgange og øvelser, der slutter med et klart billede og oplevelse af, hvad din mission og vision er.

Modul 2 : 6.-7. maj 2022 ! Det grundlæggende for at nå din ”mission og vision”

Når vi har fundet frem til din mission og vision, er det tid til at udarbejde en forretningsplan og et budget. Selvom det kan lyde kedeligt, så er dit virke også din virksomhed/forretning. Og for at få sat retning hen imod det, du skal virke med, så er det nødvendigt med en plan, så du hele tiden holdes på sporet.

Du præsenteres for forskellige former for forretningsplaner, så du kan finde den, der passer bedst til dig. Måske er det det kreative udtryk, der passer bedst til dig. Eller måske har du brug for noget mere konkret i fast form. Uanset, hvordan du vælger at udarbejde din plan, er det den rigtige for dig. Det vigtige er, at du kan se planen for dig og mærke, at den ”ligger godt i maven”.

Samtidig præsenteres du for en budget-skabelon, hvor du kan "bygge bro" mellem din nuværende situaion til dit ønske-scenarie for din praksis. Budgettet og din forretningsplan vil komme til at være dit fyrtårn, som du navigerer efter. 

Vi vil arbejde med at EJE din plan, så du kan mærke, at du kan og vil gå vejen.

Modul 3 : 3.-4. juni 2022 ! Hvordan får jeg klienter og deltagere?

Måske har du en blokering på annoncering, opslag på sociale medier eller at vise din hjemmeside frem. Måske er det ovenikøbet svært at fortælle andre om, hvad du laver?

Vi arbejder her med det, der står imellem dig og de klienter/deltagere, der bare venter på at finde dig.

Og så kigger vi på, hvad der virker – for dig!

Det er ikke nogen hemmelighed, at de sociale medier, nyhedsbreve og google er ”vores bedste ven”, når vi skal findes imellem alle de andre tilbud og muligheder, der er derude. Og måske har du set opslag, hvor du tænker; ”SÅDAN vil jeg aldrig markedsføre mig”, eller ”sådan TØR jeg ikke markedsføre mig”. Og uanset hvad, så skal du ikke gøre som alle andre. Du skal gøre det, der er sandt for dig.

Når det så er sagt, så bliver vi også nødt til at se på, hvad der virker. Og ærligt, hvis du har noget vigtigt at byde på, så ville det være meget ærgerligt, at det ikke kommer ud til lige præcis dem, der venter på det.

Så – hvordan gør vi? Hvad gør vi? Hvorfor gør vi? Hvornår gør vi?

Og hvad må vi, i forhold til markedsføring og sundhedsloven?

Disse dage kan byde på noget proces, for der kan være overbevisninger eller frygt, der skal mødes kærligt. Og det hele bydes kærligt indenfor.

Modul 4 : 17.-18. juni 2022 ! Alt det med tal og praktik

Hvad skal jeg ifølge loven?

Hvad med bogføring og regnskab – helt enkelt.

Andre lovmæssigheder, som vi ikke kommer udenom

---

Nu skal vi ned i det mere ”lavpraktiske” – og for nogen måske, det mere kedelige.

Men – ligesom med forretningsplanen, så er det nødvendigt at have styr på loven og tallene, så vi hele tiden er på rette spor.

Her bliver du hjulpet hele vejen igennem det praktiske med regnskab; lovgivning, bogføring, regnskab og andre lovmæssige og grundlæggende ting som GDPR, der hører med til at være selvstændig.

Modul 5 .26.-27. august 2022 ! Opfølgning, netværk og plan fremover

Nu er der gået noget tid, og vi følger op på, hvad der har virket og måske ikke har virket efter hensigten. Vi prøver at se på, hvad det skyldes og hvordan vi kan justere eller hvad der eventuelt skal ændres på.

Og her bliver mulighed for at danne netværk og skabe en mulighed for, hvordan gruppen kan støtte hinanden fremover. 


Til top

Vester Altanvej 39, st.
8900 Randers

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tlf. Anaia: 2984 6504
Tlf. Dorte: 2395 4949

TERAPEUTFLODEN
v/ Hanne Anaia Tempeldal og
Dorte Eldrup

Privatlivspolitik